Pædagogikken
Vi skaber en værdig tilværelse med
trivsel, tryghed og tillidsfulde relationer
samt hjælp til selvhjælp
Pædagogiske mål på Stenhøj THY
Udgangspunkt i den enkelte
og tryghed i fællesskabet
Vi tager udgangspunkt i de enkelte beboeres individuelle ressourcer, kompetencer, behov, interesser og forskelligheder og sætter dette i spil på en måde, så det understøtter det fællesskab, som vi alle indgår i. Dermed skaber vi et hus, hvor der er plads til at den enkelte kan udfolde sig i relation til et trygt fællesskab. Som beboer på Stenhøj THY bliver man derfor en del af et fællesskab med fokus på sammenhold og plads til forskellighed.
Vi hjælper hinanden og
er fælles om dagliglivet
På Stenhøj THY hjælper vi hinanden og tager del i fællesskabet. Udgangspunktet er, at alle hjælper med det, de kan, i forhold til de ting, der skal gøres i huset, f.eks. madlavning, rengøring, indkøb osv. (ADL-opgaver). Personalet hjælper selvfølgelig, så hver enkelt beboer får den støtte, de har behov for – og hjælp til selvhjælp. Vi spiser også sammen og laver forskellige meningsunderstøttende aktiviteter sammen i huset og ud-af-huset.
Medborgerskab, inddragelse
og selvbestemmelse
Der afholdes husmøde en gang om ugen med alle beboerne, hvor vi sammen kan snakke om trivsel, samarbejde, idéer til aktiviteter osv. Dette er med til at understøtte de demokratiske processer internt i huset og dermed inddragelse, selvbestemmelse, medborgerskab og fællesskab.
Samarbejde og inklusion
i samfundslivet
Vi er optagede af, at Stenhøj THY og husets beboere bliver en naturlig del af lokalsamfundet. Der er derfor fokus på inklusion i nærmiljøet, på samarbejde med de pårørende, med naboerne til Stenhøj, frivillige kræfter, erhvervslivet og alle de, der måtte have lyst til at indgå i et meningsfuldt og gensidigt forpligtende samarbejde med os. På den måde skabes et værdibaseret fællesskab omkring Stenhøj THY, der kan være med til at understøtte værdighed, trivsel og meningsfyldte fællesskaber.
Pædagogiske tilgange
På Stenhøj THY tager personalet udgangspunkt i følgende
pædagogisk-psykologiske retninger, som vi mener er med til at skabe
en faglighed, der understøtter de ovenstående pædagogiske målsætninger:
Kognitiv, ressource-fokuseret og anerkendende
Med KRAP (kognitiv, ressourcefokusere og anerkendende pædagogik) har vi et særligt fokus på en positiv og anerkendende tilgang til beboerne, og der er fokus på de særlige ressourcer, som den enkelte har og kan udvikle på trods af de belastninger og kognitive udfordringer, som de har med sig. På den måde hjælper tilgangen til at understøtte og udvikle trivsel i hverdagen for hver enkelt beboer.
Relations-
pædagogik
Vi anser relationer for at være et bærende element ift. at skabe tryghed og udvikling for mennesker. Når mennesket indgår i trygge relationer, hvor den enkelte føler sig set, forstået og accepteret, som den de er, er der mulighed for udvikling og trivsel. Vi er således optagede af at skabe trygge og udviklende relationer mellem beboeren og alle de kontaktflader, som den enkelte har til de andre beboere, familien, vennerne, personalet osv.
Inklusions-
pædagogik
Inklusionsstøttende tiltag understøttes, så beboerne har mulighed for deltagelse i gensidigt udviklende fællesskaber. Dette afspejles i et særligt fokus på at udvikle fællesskaber, både internt i huset og ekstern med nærmiljøet og byen. Vi har således fokus på at engagere os i byen og tage del i det liv, der skabes i fællesskab med vores naboer og lokalsamfundet.
Struktur-
pædagogik
Denne tilgang hjælper til at skabe overblik, forudsigelighed og tryghed for beboerne. F.eks. etableres der dags- og ugeskemaer for husets aktiviteter og for hver enkelt beboer. Personalet hjælper således med at skabe en god rytme i huset for hver enkelt beboer og fællesskabet.
Visualisering
i pædagogik
Visualisering hjælper til at understøtte kommunikation, struktur og forudsigelighed. Vi benytter forskellige metoder til visualisering, men er særligt inspireret af TEACCH-principperne.
Total-
kommunikation
Der er fokus på, hvordan alle tilgængelige kommunikationsformer og kommunikative virkemidler kan understøtte, at den enkelte beboer både forstår og bliver forstået – f.eks. med fokus på brug af et konkret sprogbrug, kropssprog, mimik, visualisering, tonefald, tegn-til-tale osv. Det er især vigtigt ift. kommunikation med beboere, der har ekspressive sprogvanskeligheder.