
Beboerne
Pædagogikken og
Værdierne

Beboerne
Beboerne på Stenhøj THY er unge og voksne over 18 år med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau grundet udviklingshæmning med eller uden sekundære problematikker, f.eks. autisme.
Beboerne har behov for pædagogisk støtte til at opnå struktur, tryghed og indhold i hverdagen samt til kommunikation og socialt samspil.
Pædagogikken
Vores mål med pædagogikken på Stenhøj THY er at skabe en værdig tilværelse med trivsel for den enkelte i relation til et trygt og tillidsfuldt fællesskab. Vi tager udgangspunkt i de enkelte beboeres individuelle ressourcer, kompetencer, behov, interesser og forskelligheder og sætter dette i spil på en måde, så det understøtter det fællesskab, som man indgår i. Målet er at skabe et hus, hvor der er plads til at udfolde sig i et trygt fællesskab, og hvor der er pædagogisk støtte, tryghed og hjælp til selvhjælp.


Værdierne
Værdierne er vigtigt på Stenhøj THY, da de danner grundlag for pædagogikken. Stenhøjs værdier hviler på det værdisæt, som findes hos de to stiftende foreninger: Støtteforeningen Stenhøj og Jysk Børneforsorg/Fredehjem.
- Værdighed, livsudfoldelse, trivsel og positive historier.
- Tillidsfulde relationer, fællesskab, sammenhold og plads til forskellighed.
- Vi skaber vores egne traditioner og begivenheder.